- Forside
- Energi og miljø
- Vand
- Vandløb og søer
- Kongeå-komiteen
- Dagsordener, referater og pressemeddelelser
Dagsordener, referater og pressemeddelelser
Læs dagsordener, referater og pressemeddelelser fra komiteens arbejde her.
Nyheder
Her kommer en opfølgning på de borgerinddragelses-workshops, der blev holdt mellem maj og august 2022 vedrørende helhedsplanen for Kongeåen.
På den afsluttende temadag udpegede aktørerne i fællesskab nogle konkrete tiltag, som Kongeåkomitéen skulle have særlig fokus på. Siden aktørinddragelsen blev afsluttet, har Kongeåkomitéen arbejdet videre med aktørernes anbefalinger.
Aktørernes anbefalinger systematiseres
I første omgang systematiserede Kongeåkomitéens sekretariat handlemulighederne, som aktørerne udpegede. Fokusområderne blev holdt op mod faktorer så som budget, tidshorisont, ressourcer og databehov. Sekretariatsgruppen har nu skabt overblik over de igangværende projekter i Kongeåens opland, og gruppen har undersøgt hvilke data, der er tilgængelige eller mangler.
Her kan du læse om aktørinddragelsen på Kongeåkomitéens hjemmeside.
Projekterne i Kongeåens opland og de tilgængelige data kan ses på Kongeåkomitéens webkort.
Prioritering af handlemuligheder
På Kongeåkomité-mødet i november 2022 blev det besluttet, at følgende handlemuligheder skulle prioriteres i komitéens videre arbejde:
- Koordinere viden om lavbunds-, klima- og vandløbsprojekter i de tre kommuner
- Få et overslag på pumpeløsningen
- Gå i gang med kortlægning af nuværende administrationspraksis ift. handlemuligheden ”spildevand – udarbejdelse af en udledningsstrategi”.
- Gå i gang med kortlægning af nuværende administrationspraksis ift. handlemuligheden ”fælles koordinationsgrundlag i et regulativ”.
Se evt. referatet længere nede på siden.
Koordinering af viden om projekter
Et af de tilbagevendende ønsker fra aktørerne handlede om at få koordineret viden om lavbunds-, klima- og vandløbsprojekter i de tre kommuner. Med den viden kan mulighederne bedst muligt udnyttes og der kan skabes multifunktionelle og tværkommunale løsninger.
Igangværende så vel som afsluttede projekter i Kongeåens opland er nu synlige på webkortet på Kongeåkomitéens hjemmeside. For hvert projekt finder du mål, billeder og link til øvrige materiale. Kortet opdateres løbende.
Gå til Webkortet på Kongeåkomitéens hjemmeside.
Læs evt. om nogle af de største projekter i Kongeåens opland.
Overslag på pumpeløsningen
Kongeåkomitéen ønskede en opdatering omkring økonomien i landbrugsmæssig afvanding af Jedsted og Vilslev Enge. Forespørgslen gik specifikt på at afdække om en pumpeløsning kunne være en realistisk måde at beskytte området ved Vilslev Enge mod oversvømmelser eller om den eneste mulighed er tilbagetrækning fra området.
Kongeåkomitéens sekretariat har udarbejdet et notat, som bl.a. konkluderer, at omkostningerne forbundet med en pumpeløsning løber op i et så stort beløb per hektar, at det er urealistisk at kunne gennemføre den investering. Da Esbjerg Kommune har fået tilsagn fra EU-LIFE til at lave et naturprojekt, må yderligere beregninger på en pumpeløsning anses for at være uaktuelle.
Spildevand – udarbejdelse af en udledningsstrategi
Der blev sammensat en teknikergruppe på spildevandsområdet på tværs af de tre kommuner, Esbjerg, Vejen og Kolding. Gruppens opgave var at undersøge den nuværende administrationspraksis. Både de mange fælles træk og forskellighederne er blevet identificeret. Teknikergruppen har bl.a. sammenlignet lovgivningen, sagsbehandlingsprocedurerne og de anvendte parametre på spildevands-området.
Læs teknikergruppens notat her.
Fælles koordinationsgrundlag i et vandløbsregulativ
På samme måde blev der oprettet en teknikergruppe på regulativområdet på tværs af de tre kommuner for at kortlægge den nuværende administrationspraksis.
Teknikergruppen har opsummeret sit arbejde i et notat, som kan læses her.
Det videre arbejde i Kongeåkomitéen
Efter anbefaling fra styregruppen og sekretariatsgruppen blev det på Kongeåkomité-mødet i november 2023 besluttet, at der ikke udarbejdes en decideret helhedsplan på Kongeåen, i stedet fortsætter Kongeåkomitéen med den rullende dynamiske arbejdsmåde, som har kendetegnet Kongeåkomitéens arbejde de seneste år.
Det indebærer, at det fortsat arbejdes med en koordineret og helhedsorienteret indsats i Kongeåen og hele Kongeåens opland, som det er beskrevet i kommissoriet.
På Kongeåkomiteens hjemmeside skabes der synlighed og gennemsigtighed i aktiviteterne i hele Kongeåens opland. Det vil understøtte en fortsat videndeling og dialog både mellem kommunerne,men også mellem kommuner og interesseorganisationer i følgegruppen og blandt alle interessenter. Med et samlet overblik for alle skabes der gode muligheder for koordinering og helhedstænkning.
Se evt. referatet fra mødet længere nede på siden.
Nyhedsbrev, januar 2022 – Kongeåkomité
Esbjerg Kommune har fået tilsagn fra EU Life til Naturprojekt Kongeåen. Tilsagnet er på ca. 58 millioner kr., som gør det samlede budget til ca. 100 millioner kr.
Esbjerg Kommune og partnerne i projektet er i gang med det forberedende arbejde med henblik på at indgå en projektaftale med EU. Der forventes en projektopstart til september. Projektets varighed er 8 år. Den første store opgave er jordfordelingen, men også snæbelindsatsen bliver iværksat fra starten af.
Esbjerg Kommunes Byråd har behandlet sagen og givet forvaltningen bemyndigelse til at underskrive projektaftalen. Der er blevet afholdt et orienteringsmøde med lodsejere for at informere om status og give dem mulighed for at komme med bemærkninger. Der blev aftalt et næste møde i efteråret, hvor projektforløbet med fokus på jordfordelingen bliver præsenteret.
Målet i projektet er at fremme natur, især snæblen, men også laks, hav- og flodlampret, samt andre flora og fauna arter, i Kongeåens løb fra Vilslev ud mod Kongeåslusen. Det skal ske ved at etablere et permanent inddæmmet vådområde med et areal på 644 ha med naturindhold og genslyngning af dele af åen. Samtidig udtages landbrugsjord, og de årlige oversvømmelser af Kongeåen inddæmmes.
Parterne i projektet er Nationalparkfond Vadehavet, Sydvestjysk Landboforening, Miljøstyrelsen og Den Danske Naturfond.
Kongeåkomitéen har deltaget i Miljøstyrelsens pilotordning – ”Pilotordning om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande”.
Esbjerg Kommune på vegne af Kongeåkomitéen har den 1. december 2021 søgt om et tilskud indenfor ”Pilotordningen om helhedsplanlægningen for oversvømmelser i vandløbsoplande” til gennemførelse af følgende delprojekter:
- Interessentinddragelse til understøttelse af helhedsplan,
- Supplerende tekniske undersøgelser til understøttelse af interessentinddragelse i Kongeåens opland,
- Opmåling af Kongeåen fra Kolding kommune til Hjortlund og
- Etablering af vandstands- og nedbørsmålere i Kongeåen til kvalificering af vandspejlsberegninger.
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse d. 17. december 2021 om, at Esbjerg Kommune får tilsagn om tilskud på kr. 980.000 til gennemførelse af ovennævnte delprojekter.
Tilsagnsperioden sluttede d. 22. december 2022.
Kongeåkomitéens sekretariat vurderer, at deltagelsen i Pilotordningen om helhedsplanlægningen for oversvømmelser i vandløbsoplande har været positiv, og bidraget til at Kongeåkomitéen er kommet et stort skridt videre med sit oplandsbaserede samarbejde.
Ved gennemførelse af de fire projektposter har Kongeåkomitéen opnået vigtig viden og resultater, som kan bruges til det videre arbejde for en koordineret, afbalanceret og helhedsorienteret indsats for vandsystemets og de vandløbsnære arealers beskyttelse og benyttelse, herunder de målsætninger, der udstikkes i statens vand- og naturplanlægning, samt de afvandingsmæssige (herunder klimasikring) og rekreative interesser.
Interessentinddragelsen har peget på en række konkrete tiltag og hovedtematikker, som aktørerne i Kongeåens opland ønsker særlig fokus på i det fortsat arbejde. Siden inddragelsesprocessen blev afsluttet i september 2022, har Kongeåkomitéens sekretariat arbejdet på at systematisere disse tiltag i forhold til faktorerne som budget, tidshorisont, ressourcer og databehov. Udover ovenstående og i forbindelse med det har sekretariatsgruppen forsøgt at skabe overblik over de igangværende projekter indenfor hovedtematikkerne i Kongeåens opland, samt hvilke data der er tilgængelige og hvilke data der mangler.
På Kongeåkomitéen sidste møde i november 2022 blev de fremtidige muligheder drøftet. På baggrund af sekretariatsgruppens systematisering og disse drøftelser, er der blevet taget beslutning om, hvilke handlemuligheder der skulle prioriteres, og hvad, der skulle sættes i gang som næste skridt. Efter mødet med Kongeåkomitéen er sekretariatsgruppen gået i gang med at gennemføre nogle af disse tiltag.
De supplerende tekniske undersøgelser er med til at understøtte det tværkommunale samarbejde i forbindelse med håndtering af vand ved klimatilpasningsprojekter. Risikokortlægningen kan bruges som værktøj i den videre dialog med både kommunerne, interessenter og de kommende processer med klimatilpasningen.
Etablering af vandstands- og nedbørsmålere i Kongeåen er væsentlig for at kunne tilvejebringe et tilstrækkeligt datagrundlag, samt at verificere vandspejlsberegninger i hele oplandet. Når der foreligger et tilstrækkelig datagrundlag, overvejes det om data fra vandstandsloggerne og nedbørsmålingerne tillige kan anvendes til brug for et varslingssystem.
Opmålingen af hele Kongeåen giver mulighed for at kunne identificere/verificere risikoen for oversvømmelser langs Kongeåen, samt at kunne opstille forskellige scenarier i forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen.
Udover at opnå den ovenfor beskrevne ny viden og datagrundlag har deltagelsen i Pilotordningen givet mulighed for videndeling med de to andre komitéer, Gudenåkomité og Storåkomité, samt at diskutere kommunernes konkrete udfordringer og behov i relation til planlægning og gennemførelse af oplandsbaseret helhedsplanlægning.
Der afholdes et afsluttende møde med Miljøstyrelsen d. 27. april i Kolding, hvor de tre deltagende komitéer præsenterer deres resultater og erfaringer fra pilotprojektet, samt deres planer om det videre arbejde. Dagen afsluttes med at deltagerne besigtiger klimatilpasningsprojektet i Seest Mølleå i Hylkedal og drøfter løsningsmuligheder og udfordringer ved lignende projekter.
Kongeåkomitéen tager på bustur langs Kongeåen den 28. juni. Målet er at skabe en fælles forståelse for både de nye og de gamle medlemmer ved at besigtige gennemførte projekter og andre vigtige lokaliteter i Kongeåens opland.
Der har været enighed på et af de seneste Kongeåkomité-møder
om, at det vil være hensigtsmæssigt at arrangere en nye bustur til lokaliteter langs Kongeåen pga. den store udskiftning af komitéens medlemmer ved starten af den nye byrådsperiode. Derved kunne de nye medlemmer hurtigt og nemt inddrages i komitéens arbejde.
Planen er at genbesøge nogle af lokaliteter, komitéen har besigtiget i oktober 2021 med de daværende medlemmer, for at give et indblik i, hvordan forholdene har ændret sig siden 2021 som følge af de forskellige tiltag, der blev gennemført. Programmet indeholder fx et stop ved Kongeåslusen ved det nye sandfang, hvor ændret slusedrift og dens effekt kan drøftes. Vi skal ligeledes besøge sandfanget ved Gredstedbro, hvor vi på ny kan tage sandvandringsproblematikken op, få en status om effekten af de udførte tiltag og drøfte behovet for yderlige indsatser.
Ifølge det foreløbige program skal deltagerne også se på nyetablerede projekter i Kongeåens opland såsom faunapassage ved Vejen Store Vandmølle, klimatilpasningsprojekt ved Skodborg, et å-sted og et tidligere rørlagt vandløb, der nu er blevet fritlagt gennem et nyt boligområde i Kolding Kommune. Ideen ved at besøge disse steder er at sætte tankerne og drøftelserne i gang ang. målsætninger og tilstand i relation til de statslige vandområdeplaner, klimatilpasning og åens rekreativ værdi.
De seneste oversvømmelser langs Kongeåen er blevet dokumenteret vha. et stort antal helikopterfotos
På baggrund af de ret voldsomme regnhændelser i den anden halvdel af december 2022 og den første halvdel af januar 2023, har Kongeåkomitéens sekretariat arrangeret en helikopteroverflyvning d. 11. januar 2023 for at dokumentere udbredelsen af oversvømmelser langs Kongeåen.
Turen gik fra Vamdrup til udløbet i Vadehavet og retur, mens der er blevet taget mere end 500 billeder af den mere eller mindre oversvømmede Kongeå, Kongeå ådal, og ikke mindst området ved Vilslev Enge.
Nogle udvalgte billeder fra overflyvningen kan ses her i nyhedsbrevet.
Kongeåkomitéens sekretariat byder velkommen til vores ny styregruppemedlem
Hjertelig velkommen til Søren Hjortsø Kristensen i Kongeåkomitéens styregruppe. Søren er Esbjerg Kommunes ny Kontorchef for Natur & Vandmiljø. Vi ser frem til et godt samarbejde.
Ligeledes vil vi gerne sige farvel og tak til Christina Føns for hendes aktive rolle i komitéen.
Nyhedsbrev, januar 2022 – Kongeåkomité
Kongeåkomitéens sekretariat byder velkommen til nye medlemmer i komitéen.
De nye medlemmer er Jørgen Ahlquist, formand for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune; Peter Fallesen, medlem af udvalget for Teknik og Miljø i Vejen Kommune, Jørn Chemnitz, formand for Natur, Miljø og Klima i Kolding Kommune og Birgitte Munk Grunnet, viceborgmester i Kolding Kommune.
Hjertelig velkommen til dem. Vi ser frem til et godt samarbejde.
Ligeledes vil vi gerne sige farvel og tak til de afgående medlemmer af Kongeåkomitéen: Karen Sandrini fra Esbjerg Kommune, Elin Winther fra Vejen Kommune, og Birgitte Kragh og Oluf Lykke Nielsen fra Kolding Kommune.
Esbjerg Kommune har fået betinget samtykke til multifunktionel jordfordeling i Kongeåens enge ved Vilslev.
Inden Landbrugsstyrelsen kan meddele et endeligt samtykke til projektet og dermed kan gå i gang med den egentlige jordfordeling, skal der foretages en ejendomsmæssig forundersøgelse for at finde ud af, hvilke lodsejere, der har ønske om at deltage - enten som jordsælger, som jordkøber eller om de ønsker at beholde deres jord. Forundersøgelsen udføres af Landbrugsstyrelsens enhed Jordfordeling & Landbrugslov, og forventes gennemført inden for tre måneder fra den påbegyndes.
Forundersøgelsen vil bl.a. munde ud i svar på:
- Kan der gennemføres en multifunktionel jordfordeling?
- Hvis ja, kan projektet så gennemføres som beskrevet i det betingede samtykke, eller er der sket ændringer?
Når forundersøgelsen er gennemført, danner den grundlag for vurderingen af, om projektet kan opnå et endeligt samtykke til multifunktionel jordfordeling. Jordfordelingen er et afgørende element i Kommunens EU-Life ansøgning.
Kongeåkomitéen har ansøgt og fået tilsagn om tilskud på 980.000 kr. til gennemførsel af fire projektposter indenfor Miljøstyrelsens pilotordning.
De fire projektposter ”Interessentinddragelse i Kongeåens opland”, ”Supplerende tekniske undersøgelse til understøttelse af interessentinddragelse”, ”Opmåling af Kongeåen fra Kolding Kommune til Hjortlund” og ”Etablering af vandstands- og nedbørsmålere i Kongeåen” skal afsluttes inden slutningen af 2022.
Rammene er sat op i den ansøgning komitéens sekretariat har indsendt til Miljøstyrelsen, men projekternes detaljer vil løbende blive drøftet med komitéen. Emnet vil også fylde en del i Kongeåkomitéens møde, der bliver afholdt til foråret.
De første to poster bliver udført af det rådgivende firma WSP med Kongeåkomitéens aktive deltagelse i processen. WSP bygger på erfaringerne fra en af deres erhvervs-Phd studerendes arbejde, hvori der undersøges, hvordan man kan inddrage aktører bedre og forhandle på tværs af forskellige lokale interesser. Der er lavet et tilsvarende interessentinddragelsesprojekt for Gudenåkomitéen sidste år.
Den første fase, forberedelsesprocessen er blevet sat i gang midt i januar med interessentkortlægning og udarbejdelse af et aktørlandskab som forventede outputs.
Efterfølgende, i løbet af februar-marts, går inddragelsesprocessen i gang via interview-runder med ca. 40 identificerede lokale aktører og opstarten af en digital platform, hvor lokale aktører selv kan skrive ind og sætte billeder ind på et online kort. Det overordnede mål er at skabe et samlet tværkommunalt billede af interesserne i vandoplandet og de tekniske muligheder/potentialer, for at kunne foretage udpegninger af områder hvor der kan ske indsatser, som har værdi for hele vandkredsløbet.
Ifølge planen bliver inddragelsesprocessen efterfulgt af samskabelsesprocessen via gåture med interessenter, samt forhandlingsmøder med lokale aktører og Følgegruppen. I denne fase forventes det, at et eller flere idékataloger kan udarbejdes.
Til sidst afholdes der en afsluttende temadag med deltagelse af Kongeåkomitéen og lokale aktører. Målet er her en præsentation af de lokale aktørers idékataloger, diskussion heraf og en enighed om en ”pakke” af løsninger.
Den anden projektpost WSP står for, skal understøtte interessentinddragelsen med tekniske undersøgelser så som udarbejdelse af et oversvømmelseskort, sandsynlighedskort, værdikortlægning og risikokort.
Kongeåen forventes opmålt i april-maj 2022, når vandføringen er tilstrækkelig lav til, at opmåleren kan færdes sikkert i vandløbet med støtte fra båd.
Opmåling af Kongeåen giver mulighed for at lave vandspejlsberegninger på diverse karakteristiske afstrømninger. Ved at kunne sammenholde målte vandspejl med beregnede vandspejl samtidig med registrerede forskelle i nedbør, vil det være muligt at validere beregningerne, så de mere præcist kan identificere de områder, der risikerer at blive oversvømmet. Derfor er der opstået ønsket om at opsætte op til 7 vandstandsloggere og nedbørsstationer i henholdsvis Kolding, Vejen og Esbjerg Kommuner. Loggerne forventes opsat inden opmålingen af Kongeåen i april-maj, således at indmålingen af disse kan medtages i opmålingen.
Studerende på Aarhus Universitet har analyseret Kongeåens opland og draget relevante konklusioner i deres studierapport.
Kristian Vestergaard, Lektor, civ.ing. Ph.D, Institut for Bygning og Bygningsdesign, Aarhus Universitet skriver følgende om sine studerendes arbejde:
”Gennem et par måneder i efteråret 2021 har fem studerende på Aarhus Universitets Ingeniøruddannelse analyseret store mængder data fra Kongeåen og oplandet dertil, herunder hydrometriske data i form af vandstands- og afstrømningsmålinger, hvilket bl.a. har dannet baggrund for en vurdering af udviklingen i vandføringsevne og en prognose for de forventede fremtidige afstrømningsniveauer.
Med udgangspunkt i opmålinger af Kongeåen – venligst stillet til rådighed af de tre kommuner i Kongeåkomitéen, er adskillige nutidige og fremtidige afstrømningsscenarier blevet gennemregnet med VASP, og der er blevet produceret mange oversvømmelses- og afvandingspotentialekort, som bl.a. kan danne baggrund for en vurdering af konsekvenserne af stigende afstrømninger. Der har været fokus på Vilslev Enge og et område ved Vamdrup.
Med udgangspunkt heri er der blevet udarbejdet et idekatalog med mulige indsatser til klimasikring og miljøforbedringer i og ved Kongeåen, herunder konkret et multifunktionelt vådområde ved Vamdrup, som har til formål både at kunne forsinke vand ved store afstrømningshændelser, medvirke til reduktion af kvælstofudledningen, nedsætte CO2 udledningen fra kold afbrænding af humusholdig jord, forbedre den fysiske vandløbskvalitet og skabe et større bynært område med våd natur, som også vil kunne anvendes til rekreative formål.
Mange tak til Kongeåkomitéen for at vi måtte deltage i turen langs Kongeåen d. 8. oktober 2021 og for de mange data, som de tre kommuner har stillet til rådighed. Det er meget inspirerende og motiverende for studerende at arbejde med konkrete og aktuelle problemstillinger, og i dette tilfælde er resultatet en omfattende og meget gennemarbejdet projektrapport, som naturligvis vil blive fremsendt til Kongeåkomitéen med håb om, at analyserne og resultaterne fra projektarbejdet i en eller anden form vil kunne bidrage til det igangværende arbejde i komitéen.
Bemærk dog at dette er en studierapport, hvor hovedformålet har været de studerendes læring, hvilket betyder, at rapporten – på trods af meget høj kvalitet, ikke har været underkastet den samme grad af kvalitetssikring, som man vil kunne forvente af en tilsvarende rapport fra en professionel konsulent.”
Som næste skridt bliver resultaterne drøftet med følgegruppen og en plan for videre undersøgelser bliver udarbejdet.
Dagsordener og referater
16:00 – 17:30 Følgegruppemøde
Kongeåkomitéen: Vagn Sørensen, Vejen kommune (VK). Jørn Chemnitz, Kolding Kommune (KK). Jørgen Ahlquist, Esbjerg kommune (EK)
Følgegruppe: Svend-Aage Steenholdt (KK), Niels Laursen (EK), Søren Rygaard Lenschow (EK)
Styregruppe: Søren Hjortsø Kristensen (EK)
Sekretariat: Brit Gadsbølle Larsen (KK), Sten Frandsen (KK), Sally Huntingfort (VK), Melinda Stavnsgaard (EK), Ole Juul Pedersen (EK)
Eksterne oplægsholdere: Thomas Faarbæk – BlueKolding. Søren Boysen - Vejen Forsyning
1. Velkomst v/Næstformand Vagn Sørensen
Vagn S. bød velkommen til mødet og efter en præsentationsrunde, gik man videre til pkt. 2.
2. Oplæg om tiltagene, spildevandsselskaberne i Vejen og Kolding Kommuner arbejder med
Thomas Faarbæk projektleder fra BlueKolding præsenterede tiltagene i Kolding Kommune med fokus på Vamdrup, der ligger i Kongeåens opland.
I Vamdrup er ca. 900 ejendomme tilsluttet en nedslidt fælleskloak. Fuld separatkloakering vil koste ca. 200 mio. kr. og tage ca. 9 år at gennemføre. Da Vamdrup ligger på en sandpude, vil man, hvor det er muligt, nedsive regnvandet lokalt. Der er 2-3 m til grundvandet og man forventer ikke, at grundvandet vil stige så meget at det vil give gener. Årsmængden af vand vil ikke flytte sig væsentligt ved LAR-løsningen. Den maksimale tilledning til Kongeåen vil blive reduceret og overløb fra kloaksystemet vil blive reduceret. Rensningsanlæggets funktion vil blive forbedret, men allerede i dag renses ned til 4 mg kvælstof/l, hvilket svarer til det normale niveau for Kongeåen. Rensningsanlægget har ikke i dag overløb, der giver anledning til iltsvind og fiskedød i Kongeåen og med ændringen af kloaksystemet forventes ingen fremtidige problemer i forbindelse med klimaforandringerne. BlueKolding forventer at starte kloakrenoveringen op i år.
Søren Boysen præsenterede tiltagene, Vejen Forsyning arbejder med.
Man har nu fået godkendelse til alle overløbsbygværker, men der skal gøres noget mange steder. I Andst er kloaksystemet totalt nedslidt og her går man i gang med traditionel separatkloakering. I Gesten er man i gang med en delvis kloakseparering. I Vejen har man store overfladevandudledninger (2 stk. 1400 mm ledninger), der uden forsinkelse ledes til Vejen å. Her har man endnu ikke et færdigt projekt. I Brørup er man i gang med et projekt, hvor der skal pumpes vand fra Kongeåens opland til Brørup rensningsanlæg, der har udløb til Bramming-Holsted Å.
Vejen kommune har et årligt budget på 30 mio. kr. til kloakrenovering. Svend-Aage S. mente, at det er for lidt. Søren L. gjorde opmærksom på, at de nordlige overløbsbygværker i Vejen by giver problemer med udledning af sand og hygiejneartikler. Ifølge Søren L. kunne man godt hæve priserne lidt, så man kunne komme hurtigere igennem kloakrenoveringerne og forbedringerne af forholdene. Thomas Faarbæk nævnte hertil, at der kan være lovgivningsmæssige begrænsninger i, hvor meget forsyningerne kan hæve betalingerne.
3. Opdateringer på hjemmesiden og synliggørelse af Kongeåkomitéens arbejde (herunder nyhedsbrev)
Melinda S. gennemgik opdateringen af hjemmesiden med baggrund i, at Kongeåkomitéen havde besluttet, at man ikke i første omgang gik videre med en helhedsplan for Kongeåen, men fokusere på at skabe gennemsigtighed ved hjælp af Kongeåkomitéens hjemmeside.
4. Orientering om igangværende projekter i Kongeåens opland
Melinda S. fortalte om Life-projekt og der blev vist en tidslinje om projektet.
Der er oprettet et Interessentforum, hvor man forventer at holde 3-4 møder over de næste 2-3 år.
Der arbejdes med jordfordeling. Med de stigende jordpriser er det lidt kritisk om, der er finansiering til hele området. Der bliver udtaget jordprøver for at få afklaret om kulstofindholdet i den nordlige del af projektområdet kan måske give finansiering via lavbundsordningen. Projektområdet bliver sandsynligvis justeret lidt, da der er nogen, der håber på vindmøller på arealerne. I den forbindelse fokuseres på den centrale del, hvor der skal genslynges. Der arbejdes med jordfordeling. Svend-Aage nævnte, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunen ikke kan købe suppleringsjord. Jordfordelingen tager lang tid og det er frivilligt.
Baseline undersøgelserne startes op: fx opsætning af vandstandsmålere, fugletællinger og vandplanteundersøgelser i Kongeåen.
Life-projektet præsenteres på Naturmødet i Hirtshals d. 23.-25. maj 2024.
Der planlægges med 2 guidede ture om året. Næste gang bliver en cykeltur d. 22. august.
Sally H. fortalte om status for projekterne i Vejen kommune. Generelt er der tale om lidt mindre projekter. Kragelund Mose: Vejen kommune har lavet forundersøgelsen og givet projektet videre til Naturstyrelsen som et Klima-lavbundsprojekt. 75 % af jordfordelingen er færdig.
Røjmose: der laves forundersøgelse nu.
Kannebæk: Projektet opstod pga. problemer med vand, hvor et privat ø40 cm rør blev koblet på et offentlig vandløb, der var et ø30 cm rør. Projektet er i forundersøgelses-fasen.
Lille Kongeå: Projektet var udpeget som vandløbsprojekt, men kombineret med et lavbundsprojekt giver det et mere økonomisk robust projekt. Vejen kommune er i gang med forundersøgelsen sammen med Kolding kommune. Projektet er på 283 ha – pænt stort projekt med lange smalle forløb langs vandløbene. Man havde en god start med fælles lodsejermøde.
Sally H. fortalte om Vejen Kommunens fremgangsmåde med disse projekter, som er baseret på frivillighed. Vejen Kommune holder altid et fælles møde med lodsejere inden der søges penge til projektet. Afgrænsningen af projektområdet sker sammen med de berørte lodsejere.
5.Orientering om notat, der blev udarbejdet om pumpeløsningen, og efterfølgende drøftelser
v/ Ole Juul Pedersen
Ole P. redegjorde for, at ifølge beregninger vil en pumpe kun have meget begrænset effekt opstrøms. Allerede ved Vilslev Spang vil der ikke være målelig effekt.
De nyeste beregninger viser, at Kongeåen overholder regulativet, men åen har flyttet rigtig meget sand siden forår 2023 (formentligt pga. de store afstrømninger). Sandfanget ved Kongeåslusen er blevet fyldt, og har haft kapacitet til at fjerne ca. halvdelen af sandet. Der arbejdes på at øve sandfangets kapacitet ved at grave sandfanget 1 m dybere. Lige nu ventes der på tilladelser.
Niels L. nævnte en anden formentlig billigere løsning, som en slags sikkerhedsforanstaltning: at pumpe vandet fra tilløbene. Ole P. oplyste, at for at have et realistisk budget, skal der laves et detaljeret skitseprojekt samt Natura2000 konsekvensvurdering. Det vil koste rigtig meget. Der er imidlertid kun en meget lille sandsynlighed for at får tilladelser og dispensationer til diger, sluse og pumper i Natura2000 området.
Svend-Aage S. gjorde opmærksom på, at perioden, hvor vandet står på markerne, er betydeligt længere. Hvis det bliver ved sådan i fremtiden, skal vi have fundet en løsning – ikke nødvendigvis en løsning, der involverer pumper. Vagn S. oplyste, at den politiske retningslinje er, at ådalene skal tages ud.
Jørn C. bemærkede, at det må ligge på et nationalpolitisk niveau.
Søren K. pegede på, at det er grundlæggende at kigge på vandløbssystem-niveau. Der kunne laves beregninger, for at kortlægge oversvømmelsesudbredelsen i fremtiden. Melinda S. oplyste, at WSP, som en del af pilotordningen i 2022 har udarbejdet oversvømmelses- og risikokort, som viser at arealerne, som bliver oversvømmet, ikke bliver betydeligt større i fremtiden, men antal dage med oversvømmelse øges. Hun tilføjede, at der kan laves supplerende, detaljerede undersøgelser.
Sten F. forklarede, at det sidste halve års tid har jordens mætningsgrad været ekstrem høj. Det har betydet, at selv små mængder nedbør har ført til store vandføringer i vandløbene og flere steder oversvømmelser, - selv på højtliggende marker.
Niels L. anbefalede at sætte pumpeløsningen på pause og tage det op igen, når ny viden eller ændring i nuværende rammer gør det muligt/nødvendigt.
6. Forslag til emner til næste møde d. 31. oktober 2024
Jørn C. ville gerne have forholdene for Kongeåstien taget op. Der er bekymring for stiens beskaffenhed. Hvad gør vi med oversvømmelserne langs med Kongeåen?
Sekretariatet vil gerne have yderligere input til næste møde. Vagn S. lagde op til, at mødet kunne springes over, hvis ikke der er noget at holde møde om. Der planlægges med en tur til foråret. Søren L. nævnte, at det kunne være fint at se nogle af projekterne.
7. Eventuelt
17:45 – 18:00 Kongeåkomité-møde
1. Beslutningstagen vedr. pumpeløsningen
Kongeåkomitéen vedtog at sætte pumpeløsningen på pause.
2. Eventuelt
Datoen for næste møde bibeholdes. Sekretariatet sender dagsorden ud, hvis der er noget at holde møde om. Ellers aflyses mødet.
16:00 – 17:15 Følgegruppemøde
Deltagere: Kurt Bjerrum, Vagn Sørensen, Jørgen Ahlquist, Peter Fallesen, Jørn Chemnitz, Filip Bekic Bladt, Inger Birkebæk Madsen, Peter Hansen, Søren Hjortsø Kristensen, Søren Rygaard Lenschow, Sven-Aage Steenholdt, Sally Huntingfort, Sten Frandsen, Britt Larsen, Ole Pedersen, Melinda Stavnsgaard
Afbud: Niels Laursen, Torben Lindholst, Johannes Kaack, Henrik Bertelsen
1. Velkomst v/Formand for Kongeåkomitéen
v/ formand Kurt Bjerrum.
2. Opsamling fra Kongeå-turen d. 28. juni
v/ Melinda Stavnsgaard
Formålet med turen var at skabe fælles forståelse omkring problematikkerne og mulighederne knyttet til Kongeåen. Vigtige lokaliteter og projekter blev besøgt eller genbesøgt. Tilbagemeldingerne om turen var positive.
3. Orientering om opgaverne
v/ Melinda Stavnsgaard
a. Kortlægning af nuværende administrationspraksis – spildevand
Se bilag 1 - link til bilag 1
Teknikergruppen på spildevandsområdet er kommet frem til følgende konklusion:
Med baggrund i ovenstående mener vi ikke det er gavnligt eller nødvendigt med en fælles udledningsstrategi, medmindre de kommunale spildevandsplaner ensrettes. Dette er en politisk beslutning, der skal koordineres mellem de involverede kommunalbestyrelser. Alternativ skal der fastsættes nationale spildevandsplaner eller forudsætninger f.eks. fra ministeriel side.
Kongeåkomitéen og følgegruppen har drøftet om lovliggørelse af overløb skal revurderes
- forsinkelse, som en mulighed for at begrænse overløbene
- udarbejdelse af en overordnet plan for udledninger, overløb og forsinkelser (spændende løsninger i Middelfart og Århus).
Vagn oplyste, at koncentrationerne i overløbene ikke overskrider grænseværdierne i udledningstilladelserne.
b. Kortlægning af nuværende administrationspraksis – regulativ
Se bilag 2 - link til bilag 2
Teknikergruppens konklusion på regulativområdet var følgende:
Det vil ikke give mening at lave et fælles regulativ, fordi Kongeåen har 3 meget forskellige strækninger, som alligevel skulle have deres individuelle bestemmelser.
Der er god praksis for koordinering af grødeskæringen mellem de 3 kommuner, selvom vi ikke har et fælles regulativ.
Kongeåkomitéen og følgegruppen har drøftet emnerne
- koordinering af grødeskæringen mellem kommunerne, misvisende avisartikel
- forskellen mellem regulering og regulativer/vedligeholdelse.
4. Orientering om projekterne
a. Naturprojekt Kongeåen
b. Kommende lavbundsprojekter i Kongeåens opland (Kannebæk og Lille Kongeå)
v/ Melinda Stavnsgaard
Naturprojekt Kongeåen er startet d. 1. september. Det første styregruppemøde er afholdt, hvor organiseringen og projektøkonomien er blevet godkendt. De første opgaver af det 8-årige projekt er blevet igangsat. Som et første trin af kommunikation- og formidlingsstrategien er der blevet afholdt et borgermøde for alle interessenter. Der var rigtig mange, der har mødt op og vist interesse for projektet.
Der blev gjort opmærksom på, at det er en rigtig god ide at monitere de nuværende samfundsøkonomiske indikatorer for at få et billede om før-situationen – ligesom det var tilfældet ved Skjern Å Naturprojektet.
Det er dog ikke et punkt, der er medtaget i projektbeskrivelsen og der på nuværende tidspunkt er sat penge af til.
Der er ansøgt to nye lavbundsprojekter i Kongeåens opland på i alt ca. 350 ha. Det ene projekt er et samarbejde mellem Vejen og Kolding Kommune. Der er god lodsejeropbakning til projekterne.
Der blev diskuteret, at det tager meget lang tid inden projekterne når til realiseringen, men med de nye ordninger bliver projekterne hele tiden bedre og hurtigere, og det er en stor fordel, at nu kan der indtænkes flere formål i dem.
5. Orientering om vandområdeplanindsatser (VP3) i Kongeåens opland
v/ Melinda Stavnsgaard
Der er blevet udpeget mange indsatsområder i Kongeåens opland i den 3. planperiode af vandområdeplanerne, som kommunerne er forpligtede til at starte en forundersøgelse på inden 2027.
6. Det videre arbejde i Kongeåkomitéen
v/ Søren Hjortsø Kristensen
Se bilag 3: Styregruppens og sekretariatsgruppens anbefaling til det videre arbejde
Styregruppen og sekretariatsgruppen foreslår at Kongeåkomiteen fortsætter med denne rullende dynamiske arbejdsmåde: Altså lade Kongeåkomiteens arbejde rotere om hjemmesiden.
Det vil understøtte en fortsat videndeling og dialog. Det vil skabe overblik for alle og skabe gode muligheder for koordinering og helhedstænkning.
Det fortsatte arbejde kan deles op i tre overskrifter:
1. Vandforvaltning
2. Biodiversitet
3. Lokal udvikling og rekreative forhold
Det er områder, der allerede arbejdes med i de tre kommuner, men det skal tydeliggøres i arbejdet fremadrettet, så det lettere kan kommunikeres ud til omverdenen, at det er det vi arbejder med.
Der blev uddybet, at der er ikke baggrund for en decideret helhedsplan, men et forsat samarbejde mellem de tre kommuner især på de områder, som interessenterne under interessentinddragelsen har peget på. Der skabes gennemsigtighed ved hjælp af Kongeåkomitéens hjemmeside.
Der blev fremhævet ang. projektansøgningerne, at det giver større vægt, når flere kommuner går sammen om projekterne.
7. Eventuelt
- Orientering om Miljøstyrelsens konference om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande d. 22. november, hvor Kongeåkomitéens sekretariat holder to oplæg.
- Orientering om Kystvandrådets arbejde
v/ Søren Hjortsø Kristensen
Andre muligheder end markregulering undersøges. Meget kort tidsfrist, da tidsplanen stod i bekendtgørelsen, så den kunne ikke ændres.
17:30 – 18:00 Kongeåkomité-møde
1. Beslutningstagen på baggrund af bilag 3 og drøftelserne
Der blev forslået af sekretariatsgruppen, at opgaverne ”Kortlægning af nuværende administrationspraksis – spildevand” og ”Kortlægning af nuværende administrationspraksis – regulativ” betragtes afsluttet og at teknikergruppernes konklusioner accepteres. Der blev ligeledes forslået at interessenterne fra interessentinddragelsen orienteres om processen og resultatet af de to opgaver.
Kongeåkomitéen tilsluttede sig konklusionerne og sekretariatsgruppens forslag angående de to opgaver.
Der var derudover bred enighed i Kongeåkomitéen om at bakke op om styregruppens og sekretariatsgruppens anbefaling til det videre arbejde.
2. Eventuelt
Orientering om forsinkelsen i etablering af Kongeåstien i Kolding Kommune. Pga. øgede omkostninger, er økonomien af projektet udfordret. Kolding Kommune er i gang med at finde finansiering til den manglende del af projektet, og i den forbindelse har de startet dialog med A.P. Møller fonden.
I Vejen Kommune skal formidlingen om Kongeåstien laves om, hjemmesiden opdateres og folderne fornyes. Stiforløberne bliver også lidt ændret pga. lavbundsprojekter eller vådere områder.
Kongeåstien bliver også indtænkt i LIFE Naturprojekt Kongeåen.
Der blev aftalt, at vi holder fast i Kongeåkomitéens nuværende mødeforløb, dvs. to møder om året. Hver 2. eller 3. år kan et af møderne afholdes som besigtigelsestur langs Kongeåen.
Medlemmerne af Kongeå-komiteen og følgegruppen besøgte i går interessante steder langs Kongeåen. Formålet med turen var at skabe en fælles forståelse og se forskellige projekter langs et af Danmarks mest fascinerende vandløbssystemer, der strømmer gennem Kolding Kommune, Vejen Kommune og Esbjerg Kommune.
Onsdagens tur langs den ca. 60 km lange Kongeå bød på bl.a. på et stop ved slusen ved udløbet i Vadehavet og det kommende naturområde ved Vilslev Enge. Ved det store sandfang i Gredstedbro kunne turdeltagerne stå på det nyligt oppumpede sand fra sandfanget og derved opleve omfanget af sandvandring i åen.
Deltagerne så også eksempler på vand- og sandhåndtering i tilløbene til Kongeåen ved Vejen Store Vandmølle og ved et klimatilpasningsprojekt tæt på Skodborg. Turen sluttede i Vamdrup, hvor der bl.a. blev kigget nærmere på smådyr i vandløbet.
Tak til alle, der var med på turen. Både de faglige indlæg og de gode drøftelser blandt turens deltagere bidrager til komiteens videre arbejde.
16:00 – 17:15 Følgegruppemøde
Deltagere: Kurt Bjerrum, Vagn Sørensen, Jørgen Ahlquist, Peter Fallesen, Jørn Chemnitz, Jakob Weber, Peter Hansen, Christina Føns, Niels Laursen, Søren Rygaard Lenschow, Sven-Aage Steenholdt, Torben Lindholst, Sally Huntingfort, Sten Frandsen, Britt Larsen, Ole Pedersen, Melinda Stavnsgaard
1. Velkomst v/Formand for Kongeåkomitéen
v/ formand Kurt Bjerrum.
2. Pilotordning om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande - Status på de 4 pilotprojekter
v/ Melinda Stavnsgaard
Opmåling af Kongeåen fra Kolding Kommune til Hjortlund er færdiggjort pr. 7. juni. 2022.
Etablering af vandstands- og nedbørsmålere i Kongeåen er udført pr. 1. juli 2022.
Interessentinddragelse er færdiggjort pr. 22 august og WSP´s afrapportering modtaget d. 9. november 2022.
De supplerende tekniske undersøgelser er stadig i gang, de sidste delelementer forventes at være færdige primo december.
Der blev afholdt en workshop ang. pilotordningen i september 2022, hvor Storåkomitéens, Gudenåkomitéens og Kongeåkomitéens sekretariat deltog sammen med Miljøstyrelsen. Sekretariatsgruppen har bl.a. forsøgt at afklare følgende to spørgsmål:
Hvor langt er de andre komiteer med helhedsplanlægning?
Svar: Det kommer an på hvad der menes med helhedsplanlægning. Hvis vi mener et stort fælles regulativ og et storskala projekt med vandparkering – så er de slet ikke i nærheden af helhedsplanlægning. Hvis vi mener koordinering af de mange indsatser i å og opland – så er de længere.
Storåen har brugt deres pilotprojektpenge til at lave en stor sætningsanalyse af en del af oplandet.
Gudenåen har brugt deres pilotprojektpenge til at lave en landskabsanalyse, hvor de blandt andet har kategoriseret brugen af arealerne efter forskellig værdi (højværdiafgrøder/alm. omdrift/permanent græs/natur) og kortlagt bedrifterne (meget store/fuldtid/hobby/ingen).
Hvad er Miljøstyrelsens videre plan efter pilotprojektet ophører?
Vi har 1. kvartal 2023 til at afrapportere. Der vil de gerne møde op til et fællesmøde for de tre teknikergrupper, hvor vi fremlægger afrapporteringen og samler op. Det bliver i Vejen. De tre teknikergrupper drøftede at få sammensat et formaliseret erfaringsnetværk efterfølgende.
3. Systematisering på baggrund af Mulighedskataloget
v/ Melinda Stavnsgaard og Sally Huntingford
a. Præsentation af Mulighedskatalog – Bilag 1
Interessentinddragelsesprocessen er blevet afsluttet med en temadag, hvor de lokale aktører i fællesskab med Kongåekomitéens medlemmer skulle udarbejde et fælles aftalegrundlag i form af et mulighedskatalog. Det overordnede mål med mulighedskataloget var at nå en bred enighed om, hvad en helhedsplan for Kongeåen skal indeholde.
Mulighedskatalogets vigtigste elementer er blevet præsenteret: de 5 handlemuligheder og 6 tematikker, som er blevet identificeret af aktørerne i løbet af interessentinddragelsen. Handlemulighederne er nogle konkrete tiltag til det videre arbejde med helhedsplanen og hovedtematikkerne er nogle særlige vigtige kvaliteter, aktørerne ønsker et øget fokus på i arbejdet med helhedsplanlægningen.
b. Styregruppens ønske om systematiseringen
På styregruppemødet d. 23. september blev der aftalt, at handlemulighederne og hovedtematikkerne bliver systematiseret af sekretariatsgruppen i forhold til faktorerne som budget, tidshorisont, ressourcer og databehov.
Udover overstående og i forbindelse med det skulle sekretariatsgruppen skabe overblik over de igangværende projekter indenfor hovedtematikkerne i Kongeåens opland, samt hvilke data der er tilgængelige og hvilke data mangler vi.
Sekretariatsgruppen har været i gang med opgaven siden styregruppemødet og kommet langt med systematiseringen. Før arbejdet fortsættes har sekretariatsgruppen brug for en retningslinje fra Kongeåkomitéen ang. hvilke handlemuligheder der skal prioriteres, og hvad er det, der skal sættes i gang som næste skridt.
c. Status på systematiseringen
Webkort https://webkort.esbjergkommune.dk/spatialmap?profile=borger_kongeaakomiteen
Tabel – Bilag 2
Status på systematiseringen er blevet præsenteret på to platforme: Webkortet på Kongeåkomitéens hjemmeside og en tabel om de mulige projekttyper.
De nye funktioner og temaer på Webkortet:
- Data ift. friluftsliv
- Projekter i Kongeåens opland
- Søgefunktion
- Tilgængelighed via iPhone og Tablet.
Sekretariatet undersøger, hvordan webkortet kan gøres tilgængeligt fra Vejen og Kolding Kommunes hjemmeside.
Tabellen om de mulige projekttyper knyttet til handlemulighederne, samt det tilhørende budget, tidshorisont, ressourcer og databehov blev præsenteret af Sally Huntingfort (se Bilag 2).
4. Drøftelse af fremtidige muligheder
En dybtgående drøftelse af de fremtidige muligheder på baggrund af sekretariatsgruppens systematisering har resulteret i følgende punkter:
- Erfaringerne fra andre vandløbssystemer i Danmark viser at vandparkering ikke har den ønskede effekt på den store skala. Til gengæld giver den gode resultater lokalt (fx klimaprojektet ved Skodborg). Der blev påpeget, at der er store vandparkeringsprojekter i Nordtyskland, dvs. det kan lade sig gøre, men kræver rigtig mange ressourcer. I vores tilfalde er der noget landbrugsjord, der bliver oversvømmet, og spørgsmålet er, hvorvidt det giver mening at bruge mange penge til at flytte problemet fra de arealer til andre opstrømsliggende landbrugsjorder.
- Der var enighed om at dele arbejdet op i flere spor, der kan køre sideløbende. Det er vigtigt også at begynde med nogle af de kortsigtede projekter for at komme med synlige resultater indenfor den nærmeste fremtid. Det blev foreslået, at der laves nogle mindre arbejdsgrupper, der kan arbejde med de forskellige spor. I forhold til økonomi skal vi prioritere de statsfinansierede projekter, hvor vi får mest for pengene.
- Flere mente at det er vigtigt at følge aktørernes ønsker og fokusere på temaer som natur og biodiversitet, lokal udvikling og friluftsliv.
- Andre påpegede at Kongeåkomitéen blev etableret pga. oversvømmelsesproblematikken, derfor bør vandhåndtering prioriteres. Vi skal starte arbejdet nu, fordi det kan tage rigtig mange år. At få vandet væk fra området vil også fremme turisme, etc.
- Løsningsmuligheden med forhøjning af diger og etablering af højvandspumpe blev også drøftet. Flere mente at vi skal have et overslag om omkostningerne for at finde ud af om det er realistisk at beskytte området ved Vilslev Enge eller om den eneste mulighed er tilbagetrækning fra området. Der blev gjort opmærksom på, at der er mange aspekter, der skal tænkes ind i beregningerne:
- Hvilken tidshorisont skal vi kigge på? Vandstanden i havet stiger. Hvilken højde skal vi regne på om fx 50 år?
- Hvordan finder man finansiering? Hvornår er det den nationale kasse og hvornår er den lokale?
- Hvad er omkostningerne knyttet til at området bliver oversvømmet, hvis vi vælger muligheden for tilbagetrækning fra området frem for pumpeløsningen. WSP´s igangværende værdi- og risikokortlægning kan være et svar på det.
- Der var bred enighed om at prioritere sandhåndteringen og også om, hvordan vi skal gribe den an: Baseret på dialog med lokale lodsejere, kan man lokalisere de kritiske steder. Efterfølgende kan man lave prøvehandlinger for at finde ud af hvor sandet kommer fra og kvantificere, hvor meget man fjerner.
- I forhold til spildevandhåndtering, blev der nævnt at der renses for N, P og organiske stoffer, men miljøfremmede stoffer som kemikalier og medicinrester bliver overset. Der bør løses ved at der opstilles nationale krav.
5. Eventuelt
Næste møde i foråret 2023 – bustur langs Kongeåen
17:30 – 18:00 Kongeåkomité-møde
Deltagere: Kurt Bjerrum, Vagn Sørensen, Jørgen Ahlquist, Peter Fallesen, Jørn Chemnitz, Jakob Weber, Peter Hansen, Christina Føns, Sally Huntingfort, Sten Frandsen, Britt Larsen, Ole Pedersen, Melinda Stavnsgaard
1. Beslutningstagen på baggrund af systematiseringen og drøftelserne. Hvad er det, der skal sættes i gang, som næste skridt? Udarbejdelse af en prioriteringsliste.
Der blev drøftet, hvorvidt det er en national opgave at løse den fælles udfordring, som de store sydvestjyske vandløb (Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå) har. Folketingspolitikere bør gøres opmærksom på problematikken. En mulighed er at få det faglig grundlag på plads (fx 10-12 sides rapport udarbejdet af et konsulentfirma) og efterfølgende invitere folketingenes miljøudvalg til Kammerslusen og formidle rapporten.
Der blev besluttet at sekretariatsgruppen fortsætter arbejdet med at:
- Koordinere viden om de lavbunds-, klima- og vandløbsprojekter der kører i forvejen i de 3 kommuner.
- Få et overslag på pumpeløsningen til næste Kongeåkomité-møde. På baggrund af beregningerne kan der evt. nedsattes en arbejdsgruppe efterfølgende.
- Gå i gang med kortlægning af nuværende administrationspraksis ift. handlemuligheden ”spildevand – udarbejdelse af en udledningsstrategi”.
- Gå i gang med kortlægning af nuværende administrationspraksis ift. handlemuligheden ”fælles koordinationsgrundlag i et regulativ”.
2. Eventuelt
17:40 – 18:00 Kongeåkomité-møde
Deltagere: Kurt Bjerrum, Vagn Sørensen, Jørgen Ahlquist, Peter Fallesen, Jakob Weber, Peter Hansen, Christina Føns, Sally Huntingfort, Sten Frandsen, Ole Pedersen, Melinda Stavnsgaard
1. Konstituering af Kongeå-komitéen
Kurt Bjerrum blev genvalgt som formand og Vagn Sørensen som næstformand.
2. Eventuelt
Fremtidigt samarbejde mellem følgegruppe og Kongeåkomitéen
Der var enighed om, at det vil være hensigtsmæssigt at arrangere en nye bustur til lokaliteter langs Kongeåen i forår 2023. Sekretariatet går i gang med organiseringen hurtigst muligt og prøver at finde en dag, hvor alle kan deltage.
Der var flere forslag, hvordan de nye medlemmer fremadrettet nemmest kan inddrages i komitéens arbejde. Man kunne arrangere bustur hvert 4. år (især hvis der er stor udskiftning af medlemmerne). Alternativt kunne sekretariatet lave en film over de særlige lokaliteter med optagelser fra et lille fly, samt fakta og forklaringer om lokaliteterne.
Kurt Bjerrum har udtrykket sit ønske om at komité-medlemmerne oftere end 2 gange om året bliver inddraget i sekretariatets arbejde. Det kunne praktisk ske via Teams-møder i de perioder, hvor der sker meget, eller der er brug for at tage beslutninger. Der var enighed om det blandt de tilstedeværende medlemmer.
Der blev i denne sammenhæng nævnt at sekretariatet også er begyndt at udsende nyhedsbreve. Det er et praktisk middel til en hurtig orientering af medlemmerne.
16:00 – 17:40 Følgegruppemøde
Deltagere: Kurt Bjerrum, Vagn Sørensen, Jørgen Ahlquist, Peter Fallesen, Jørn Chemnitz, Birgitte Munk Grunnet, Jakob Weber, Peter Hansen, Christina Føns, Niels Laursen, Søren Rygaard Lenschow, Sven-Aage Steenholdt, Sally Huntingfort, Sten Frandsen, Ole Pedersen, Melinda Stavnsgaard
1. Velkomst v/Formand for Kongeåkomitéen
v/ formand Kurt Bjerrum.
2. Kort præsentation af medlemmerne
3. Introduktion af Kongeåkomitéen
v/ Melinda Stavnsgaard og Ole Pedersen.
a. Kort gennemgang af Kongeå-kommissoriet
b. Kongeåkomitéens hjemmeside
c. Bustur langs Kongeåen d. 08.10.2021
d. Studierapport fra studerende på Aarhus Universitet
Kongeåkomitéens hjemmeside kan tilgås på følgende link: https://www.esbjerg.dk/energi-og-miljoe/vand/vandloeb-og-soeer/naturprojekter/kongeaa-komiteen
Studierapporten og bilagene kan man få tilsendt, hvis man henvender sig til Melinda Stavnsgaard.
4. Pilotordning om helhedsplanlægning for oversvømmelser i vandløbsoplande
a. Generelt om helhedsplanlægningen
b. Opmåling af Kongeåen v/Ole Pedersen
c. Etablering af vandstands- og nedbørsmålere v/ Melinda Stavnsgaard
d. Interessentinddragelse og Supplerende tekniske undersøgelser v/Mathilde Hansen og Martin Vester (WSP).
På baggrund af WSP´s oplæg af de supplerende tekniske undersøgelser – oversvømmelses- og sandsynlighedskort blev der diskuteret, hvorvidt den anvendte model er egnet til at beskrive ekstreme hændelser. I den nuværende model er der ikke mulighed for at simulere, hvordan eventuelle oversvømmelser vil blive akkumuleret over tid – for eksempel ved en længere varende regnhændelse i oplandet, mens sluseportene er lukkede på grund af forhøjet vandstand i havet. En mere præcis modellering af disse situationer kræver anvendelse af en mere avanceret model.
5. Status for naturprojektet ved Vilslev Enge
v/ Christina Føns.
Esbjerg Kommune har fået en foreløbig melding fra EU om, at vi er kommet på reservelisten med EU Life ansøgningen.
Esbjerg Kommune har på den baggrund talt med projektpartnerne. Der er enighed om at arbejde videre med ansøgningen med henblik på at genansøge EU-LIFE den 4. oktober, hvis lodsejerne forsat er interesseret i projektet.
I forhold til MUFJO arbejdes der på at gå videre med et reduceret område pga. manglende finansiering. Dette afklares på et kommende lodsejermøde og med projektparterne.
6. Fremadrettet arbejde (Miljøstyrelsens pilotordning og helhedsplanen)
v/Ole Pedersen
Der blev orienteret om det fremtidige arbejde med pilotordningen og helhedsplanen. Sekretariatet har overfor Miljøstyrelsen foreløbigt givet udtryk for, at man ikke mener, at der skal laves helhedsplaner for alle vandløb, der krydser en kommunegrænse, men at der kan laves det efter behov. Kongeåkomitéens holdning kan bedre afklares ved næste møde i november, når WSP’s arbejde er afrapporteret. Der forventes ikke at foreligge en helhedsplan i indeværende år.
7. Eventuelt
a. Næste møde d. 15. november 2022
b. Fotografering
Fredag d. 8. oktober tog Kongeå-komiteen på en fælles besigtigelse langs med Kongeåen. Formålet med turen var at give komiteens medlemmer et fælles ståsted i forhold til de problemstillinger, muligheder og begrænsninger der knytter sig til det fælles vandløbssystem, Kongeåen.
Turen havde rigtig god opbakning fra politikere, styregruppe- og følgegruppemedlemmer, samt sekretariat. Herudover deltog en lille gruppe studerende fra Aarhus Universitet, sammen med deres vejleder. De studerende skal arbejde med Kongeåen som en case, i deres projektarbejde.
Komiteen besøgte en række lokaliteter langs Kongeåen, og fik indblik i de seneste og igangværende projekter i området, fx etablering af et sandfang ved Kongeåslusen, etablering af et stryg ved Jedsted Mølle, projekt Kongeåstien samt separatkloakering i Vamdrup By. Undervejs blev vigtige emner som slusedrift, sandvandringsproblematik, oversvømmelsesproblematik, søproblematik, balance mellem beskyttelse og benyttelse, flittigt debatteret.
Find turprogram, kortmateriale og supplerende information nedenfor.
18:30-18:40 Pause med forplejning
18:40-20:30 Følgegruppemøde
Deltagere: Torben Lindholst, Henrik Bertelsen, Johannes Kaack, Niels Laursen, Søren Lenschow, Birgitte Kragh, Vagn Sørensen, Elin Winther, Kurt Bjerrum, Karen Sandrini, Jakob Weber, Peter Hansen, Christina Føns, Britt Larsen, Sally Huntingfort, Ole Pedersen, Anette Alnøe
1. Velkomst v/Formand for Kongeå-komiteen
v/ formand Kurt Bjerrum.
2. Kort præsentation af alle medlemmer
3. Gennemgang af kommissoriet for Kongeå-komiteen
v/ Anette Alnøe.
4. Gennemgang af Økonomimodel 4
v/Anette Alnøe.
5. Gennemgang af Tidsplan for 2021
v/ Anette Alnøe.
Komite- og Følgegruppemøder kan med fordel ligge i forlængelse af hinanden, fortrinsvist om eftermiddagen. Anette Alnøe indkalder til møderne for 2021.
Næste møde ligger i august/september, hvor der arrangeres en bustur til lokaliteter langs Kongeåen. Kommunernes udvalg, forventes at blive inviteret med. Der kan evt. være oplæg i bussen mellem lokaliteterne, og dagen kan slutte af med et møde.
6. Opstart af Kommissorium for Følgegruppen
Der var generelt enighed om, at der som udgangspunkt ikke skal bruges suppleanter i Følgegruppen, fordi der med 1-2 mødedage om året, ikke bør være for stor udskiftning. Når der er behov for faglig sparring, kan man inddrage andre fra de Grønne Råd.
Følgegruppen blev opfordret til at byde ind med forslag til fx løsninger og projekter. Følgegruppen kan derfor med fordel også mødes udover de planlagte 1-2 møder årligt, hvor alle i Kongeå-komiteen deltager.
7. Pilotordning om helhedsplanlægning for oversvømmelser
v/ Anette Alnøe.
Der var enighed om, at sekretariatet kontakter Miljøstyrelsen for at få flere detaljer om projektet (hvem, hvad, hvor).
8. Eventuelt
Der var enighed om, at der er behov for helhedstænkning, hvor klima, natur og afvanding alle spiller ind i Kongeå-komiteens samarbejde. En af hovedopgaverne er hydraulikken i hele vandsystemet, med alt hvad det indebærer af modeller, regulativer, vedligeholdelse osv.
Christina Føns orienterede om, at Esbjergs LIFE-ansøgning til et vådområde mellem Jedsted og Kongeåslusen, desværre har fået afslag. Der er møde i næste uge i projektgruppen, hvor det drøftes, hvad næste skridt er.
Jakob Weber foreslog, at der oprettes en hjemmeside for Kongeå-komiteen på Esbjerg Kommunes hjemmeside, hvilket der var bred opbakning til. Hjemmesiden skal indeholde dagsordener, referater, projektbeskrivelser, pressemeddelelser osv.
Når hjemmesiden kører, bliver der lagt en pressemeddelelse op med billede af deltagerne fra det første Følgegruppemøde.
Sally Huntingfort foreslog, at sekretariatet laver et kort over hele oplandet for Kongeåen. Kortet kan hjælpe til at givet et overblik og til forståelsen af terrænet, hvor vandet kommer fra, osv. Det kan være udgangspunkt for opstart af projekter, regulativer, koordinering af vedligeholdelse osv. Kortet kan med fordel være færdigt til heldagsturen efter sommerferien.
Vagn Sørensen afsluttede mødet. Han konkluderede, at vi generelt var meget enige om, hvad det essentielle i Kongeå-komiteens arbejde skulle opbygges af og at der skulle tages bredt hensyn.
18:00-18:30 Konstituering af Kongeå-Komiteen
Deltagere: Birgitte Kragh, Vagn Sørensen, Elin Winther, Kurt Bjerrum, Karen Sandrini, Jakob Weber, Peter Hansen, Christina Føns, Britt Larsen, Sally Huntingfort, Ole Pedersen, Anette Alnøe
1. Velkomst og mødet i aften v/Anette Alnøe
2. Kort præsentation af Kongeå-komiteens medlemmer
3. Kort gennemgang af Kongeå-kommissoriet
v/ Anette Alnøe.
4. Konstituering af Kongeå-komiteen
Konstitueringen endte med Kurt Bjerrum som formand og Vagn Sørensen som næstformand.
5. Eventuelt
Der var ønske om at vende pilotordningen fra Miljøstyrelsen i Komiteen inden det egentlige Følgegruppemøde.
Anette Alnøe informerede om projektet.
Der var generel enighed om, at det kunne være relevant at arbejde videre med en ansøgning. Det blev også vendt, at der kan være fordele ved at holde det inden for Kongeå-komiteen.
Pressemeddelelser
På en flot oktoberdag havde Kongeå-komiteens medlemmer sat hinanden stævne for at tage på tur langs Kongeåen.
Formålet med turen den 8. oktober var at give Kongeå-komiteens medlemmer et fælles ståsted i forhold til de problemstillinger, muligheder og begrænsninger der knytter sig til vandløbssystem, Kongeåen.
Kongeå-komiteen består af repræsentanter fra Kolding, Vejen og Esbjerg kommuner. Komiteens formål er at rådgive medlemskommunerne så der arbejdes for en koordineret, afbalanceret og helhedsorienteret indsats for vandsystemets og de vandløbsnære arealers beskyttelse og benyttelse. Da komiteen trådte sammen for første gang i maj, besluttede de netop, at en fælles bustur til udvalgte lokaliteter langs åen ville fremme komiteens arbejde på tværs af kommunegrænser.
”På turen skal vi lære hinanden bedre at kende og selvfølgelig komme tættere på, hvad vores opgave er. Dagen handler i høj grad om at få syn for sagen og skabe en fælles forståelse,” sagde formanden for Kongeå-komiteen, Kurt Bjerrum ved dagens begyndelse. Han sidder i Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.
På forhånd var der god opbakning til turen, og både politikere, styregruppe- og følgegruppemedlemmer og sekretariat deltog. Herudover havde en lille gruppe studerende fra Aarhus Universitet sammen med deres vejleder fået lov til at slutte sig til. De studerende skal arbejde med Kongeåen som en case i deres projektarbejde.
”Det har stor værdi for os at kunne mødes og se de steder, som vi taler om. Derfor er det rigtig glædeligt, at så mange har lyst til at bruge en fredag på at tage turen fra Vadehavet til Vamdrup. Med de studerende og deres projekt får vi nye øjne på Kongeåen, og det hilser vi også velkommen”, siger næstformand og formand for Teknik & Miljøudvalget i Vejen Kommune, Vagn Sørensen.
Turen begyndte i Esbjerg Kommune, hvor første stop netop var stedet, hvor vandet løber ud i Vadehavet, hvis det er muligt. Fra diget kunne selskabet se, hvordan et sandfang lige før Kongeåslusen var i færd med at blive etableret.
”Vand er jo ligeglad med kommunegrænser, og på turen her skal vi skabe os et overblik over, hvad der eventuelt kan gøres for at forholdene bliver bedre. Udfordringerne med stigende vand kan kun løses i samarbejde”, observerede Birgitte Kragh, formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget i Kolding Kommune.
Derefter gik turen videre til flere andre lokaliteter langs, som gav et indblik i de seneste og igangværende projekter i området, fx etablering af et stryg ved Jedsted Mølle, projekt Kongeåstien og separatkloakering i Vamdrup By.
Undervejs blev vigtige emner som slusedrift, sandvandringsproblematik, oversvømmelsesproblematik, klimatilpasning, søproblematik, balance mellem beskyttelse og benyttelse, flittigt debatteret.
Ved turens afslutning var der enighed blandt deltagerne om, at formålet med turen var lykkedes, men de nemme løsninger står ikke først for.
Om komiteen
Komiteen består af to politikere, to repræsentanter fra De Grønne Råd, en chef, og en fra forvaltningen fra hver kommune og en sekretariatskoordinator. Dermed udgøres komiteen af i alt 19 medlemmer, som skal arbejde på at koordinere indsatserne omkring Kongeåen.
Kontaktinformation
Formand, Kurt Bjerrum ([email protected], 22955266)
Næstformand, Vagn Sørensen (vags@vejen, 40289354)
Medlem Birgitte Kragh ([email protected], 30 60 09 97)
Pressemeddelelse d. 11.06 2021
Kongeå-komiteen tager på turné
Med den formelle konstituering på plads, er komiteen klar til at tage ud og se på forholdene langs Kongeåen.
I slutningen af maj trådte Kongeå-komiteen sammen for første gang. Komiteen har 19 medlemmer, og medlem af Esbjerg Byråd, Kurt Bjerrum, blev valgt som formand, mens Vagn Sørensen fra Vejen Byråd blev næstformand.
Kongeåen er Danmarks 9. længste vandløb, som løber gennem Kolding, Vejen og Esbjerg kommuner og videre ud i Vadehavet. Åen afvander ca. 450 km2 opland, og er et komplekst system med adskillige højvandssluser, Natura 2000 områder og en betydelig påvirkning af vandstandsændringerne i Vadehavet. Forvaltningen af vandløbssystemet er indtil nu udført individuelt i de tre kommuner, men et ny samarbejde mellem Kolding, Vejen og Esbjerg kommuner har ført til opstarten af Kongeå-komiteen.
”Jeg ser formandskabet for Kongeå-komiteen som en spændende opgave. Det har taget tid at nå hertil, men nu er vi i gang. Ønsket er, at vi gennem et tæt samarbejde kommuner og interessenter imellem kan løse nogle af de udfordringer og problematikker, der er omkring Kongeåen,” siger den nyvalgte formand, Kurt Bjerrum, der sidder i Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.
Om komiteen |
Benyttelse og beskyttelse
Komiteen skal undersøge mulighederne for på tværs af kommunegrænserne at administrere Kongeåens vandløbssystem og de vandløbsnære arealer sådan, at der både værnes om områdets dyre- og planteliv, og tages hensyn til afvandingsbehov og klimaændringer.
”Der var god stemning på mødet, og jeg føler, at vi er kommet godt fra start. Nu ligger der et stort arbejde foran os for at sikre naturen samtidig med, at der ikke er nogen, der drukner undervejs”, siger næstformand og formand for Teknik & Miljøudvalget i Vejen Kommune, Vagn Sørensen efter mødet.
Både formand og næstformand er enige om, at der ligger en stor opgave i at benyttelse og beskyttelse skal gå hånd i hånd som led i den helhedsorienterede forvaltning af systemet.
Fælles forståelse
På