Kommunen kommer ud
Etablering af nye søer over i landzone kræver næsten altid vores tilladelse efter planloven. I byzone kan det være nødvendigt med en dispensation fra gældende planlov.
Før et nyt vandhul etableres vurderer vi vandhullets planlagte placering og udformning. Det sker for at sikre, at vandhullet bliver et godt levested for dyr og planter, at det tager sig godt ud i landskabet og at det kommer til at fungere godt i samspil med mennesker, bebyggelse og erhverv.
I de fleste tilfælde får du besøg af en medarbejder, som undersøger området, før der træffes afgørelse. Hvis der kan anlægges et vandhul, annoncerer vi afgørelsen i fire uger, hvor alle med særlig interesse kan påklage afgørelsen.
Naturbeskyttede områder
Hvis vandhullet desuden ønskes på et areal, der er naturbeskyttet, kræves der også dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Der gives normalt ikke dispensation til anlæg af vandhuller i andre beskyttede naturtyper.
Eksisterende søer og vandhuller
Eksisterende søer og vandhuller på mindst 100 m2 er selv beskyttede naturtyper og må ikke oprenses eller på anden måde ændres uden kommunens tilladelse.
Vi yder ikke tilskud til gravning og pleje af vandhuller på privat ejendom.
Gode råd
I folderen Gode råd om anlæg og pleje af søer kan du læse om, hvordan man bedst anlægger og vedligeholder et vandhul.