Nej, vel! Derfor vasker du dig og dine børn inden du tager badetøj på og hopper i vandet. Og selvfølgelig bliver du hjemme, hvis du har en smitsom sygdom.
Jamen holder kloren ikke vandet rent?
Joh… der tilsættes klor for at slå bakterier og virus ihjel. Men klor er ikke et mirakelmiddel. Det tager lidt tid inden det virker, og du kan godt nå at blive smittet af det spyt og snot, der flyder i vandoverfladen. Men klor er det bedste - og det eneste lovlige - at tilsætte.
Jo bedre afvaskning, jo mindre klorlugt og sygdomsrisiko
Klor nedbrydes af hudceller, sved, creme, make-up, spyt, snot, urin og hvad man ellers kan forestille sig vi udskiller når vi bader.
Jo mere skidt i vandet, jo mere klor skal der tilsættes, og jo mere generende bliver klorvandet for øjne, hud og slimhinder.
Når klor reagerer med skidt dannes der bl.a. kloroform, som er sundhedsskadeligt. (Esbjerg Kommunes bassiner har et lavt indhold af kloroform, men vi kan alle hjælpe med at få det endnu lavere)
1 uvasket badegæst forurener bassinvandet 25 gange mere end en renvasket badegæst.
Jamen filteret renser da også vandet?
Joh… bassinvandet løber i en konstant strøm til et filter, som fjerner uønskede stoffer. Men filterets kapacitet er beregnet efter, at alle har vasket sig. Derfor er det vigtigt at vaske sig, og ikke være flere i bassinet end det er beregnet til.
Hvem sørger for vandet er i orden?
Du har som badende ansvaret for at overholde badereglerne herunder.
Svømmebadets tekniker har ansvaret for, at anlægget fungerer, og at klorindholdet kontrolleres flere gange dagligt. Et laboratorium tager prøve 1 gang i måneden for at kontrollere bakterieindhold m.m.
Natur & Vandmiljø, Esbjerg Kommune, er tilsynsmyndighed.