Esbjerg Kommunes Social & Arbejdsmarkedsudvalg inviterer frivillige sociale foreninger i Esbjerg Kommune til en markering af den frivillige indsats.
Fredag den 26. september 2025 kl. 15.00-17.00 på Esbjerg Rådhus
Denne dag vil vi sige stor tak til jer, der yder en enestående frivillig social indsats til gavn for en masse mennesker i Esbjerg, Bramming, Ribe og omegn.
Jeres arbejde og engagement er uvurderligt, fordi I gør det ”med hjertet” – helt frivilligt. I Esbjerg Kommune er vi er meget bevidste om, hvor stor værdi I skaber for utroligt mange børn, unge og voksne.
Vi glæder os til at fejre frivilligheden sammen med jer.
Tilmelding senest fredag den 12. september 2025 på formularen nedenfor.
Hvis interessen for deltagelse er stor, kan der komme begrænsninger i antallet af deltagere pr. forening. I så fald vil I blive kontaktet efter tilmeldingsfristens udløb.