Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Det kulturelle klippekort

Gratis kulturoplevelser til udsatte unge og deres familier. Det er i al sin enkelhed, hvad det kulturelle klippekort handler om. Her kan du læse mere om hvordan du benytter klippekortet, og hvilke gratis tilbud der er tale om.

Vi har masser af kulturtilbud til unge, men mange er slet ikke klar over det. Derfor vil Byrådet i 2021 og 2022 betale for, at udsatte unge og deres familier gratis kan benytte sig af en række kulturtilbud.

Sådan bruger du dit kulturelle klippekort

  1. Du har fået et klippekort af din sagsbehandler, lærer, pædagog eller lignende. På klippekortet står der, hvor mange personer det gælder for.
  2. Du henvender dig på biblioteket med klippekortet. I skranken bliver det registreret og ombyttet til de fribilletter du er blevet lovet. Her finder du bibliotekernes adresser og åbningstider
  3. Du har nu tre måneder til at bruge din fribillet. Herunder kan du se hvor du kan bruge den. Du kan også se, om du bare kan møde op på stedet, eller om du skal bestille plads i forvejen.
  4. Fribilletten gælder kun til entre. Hvis du fx vil have noget at spise, drikke, ønsker en behandling eller vil købe en souvenir – ja, så må du selv til lommerne!
  5. God fornøjelse!

Museer og lignende

Kunst

Musik

Bevægelse og idræt

Teater

Andet

Vil du også udstede klippekort?

Det er frontpersonale som fx lærere, pædagoger, sagsbehandlere, konsulenter og rådgivere i både kommunale institutioner fra civilsamfundsorganisationer, som uddeler de kulturelle klippekort.

Ønsker du at blive en del af gruppen, så kontakt os på mail klippekort@esbjerg.dk

Eller skal du med på aktørlisten?

Har du lyst til at få flere kunder i din kulturbutik – og mangler du på listen over aktører og tilbud?

Så kontakt os på mail klippekort@esbjerg.dk