Frivillighedsprisen uddeles én gang om året i forbindelse med den årlige frivillighedsfest for de frivillige sociale foreninger. Frivillighedsprisen gives som påskønnelse af en forening eller en organisation inden for social- og sundhedsområdet, der har gjort en særlig indsats.
Prismodtageren har fx
- øget engagement og virkelyst for individer og/eller organisationer
- styrket livskvalitet og trivsel for en gruppe mennesker
- skabt opmærksomhed på en ellers overset problematik
- iværksat nyskabende aktiviteter med frivillige
- synliggjort kvaliteten af og værdierne ved frivilligt socialt arbejde
- fremmet samarbejdet i den frivillige verden
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vælger en 1., 2. og 3. pris blandt de indstillede kandidater.
1. prisen modtager 10.000 kr. 2. prisen 5.000 kr. og 3. prisen 2.500 kr.