Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Rendbjerg

Rendbjerg Lejrskole og Feriekoloni ligger i Sønderjylland mellem Gråsten og Broager kun få meter fra Flensborg Fjord.

Lejrskole i Rendbjerg

På Rendbjerg Lejrskole og Feriekolon får eleverne gode muligheder for at udfolde sig med blandt andet boldbaner, kanoer, strand og en række udflugtsmål, hvor de kan arbejde med den lokale historie og kultur.

En stor del af kommunens 6. klasser tilbydes obligatorisk lejrskoleophold. Der er plads til to store skoleklasser, og i lejrskolesæsonen er der tilknyttet personale, som sørger for madlavning og rengøring.

Uden for sæson (november til marts) er det muligt at booke stedet til skoleklasser og andre grupper af børn og unge fra Esbjerg Kommune.

Sommerferiekoloni i Rendbjerg

Rendbjerg Feriekoloni ligger smukt ved Flensborg Fjord i naturskønne omgivelser.

Bygningerne er moderne. Eleverne bor på 4-mandsværelser med bad og toilet. Der er et stort udenomsareal med egen strand.

På Rendbjerg Feriekoloni holder børnene ferie, har det sjovt, hygger sig og deltager i mange forskellige aktiviteter. Udendørslivet byder på lejrbål, badeture, cykelture, gåture og meget, meget mere. 

Der er plads til 48 elever på hvert hold. Opholdene varer typisk i 12 dage. Der er tre hold hver sommer.

Aldersgruppen er fra 4. til 10. klasse.

Vigtig at huske:
Som forælder er du ansvarlig for dit barn. Det betyder, at hvis du ikke har tegnet ulykkesforsikring for dit barn, vil du selv blive erstatningsansvarlig for eventuelle omkostninger i forbindelse med uheld.