Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Udmelde mit barn

Du kan melde dit barn ud af jeres nuværende børnepasning med en måneds varsel fra en vilkårlig dato i måneden.

Der er forskellige opsigelsesfrister, hvis du skifter fra et dagtilbud til et andet. Udmeldelse sker automatisk ved skolestart. 

Udmeldelse

Der er en måneds opsigelsesvarsel fra en vilkårlig dato i måneden.

Er dit barn derimod optaget i en privatinstitution eller privat pasningsordning skal udmeldelse foregå i den private pasning. Dit tilskud til den private pasning stopper ved udmeldelsen.

Reglerne gælder også, når man fraflytter kommunen, eller hvis man har bopæl i en anden kommune men dagtilbudsplads i Esbjerg Kommune.

Skift mellem dagtilbud

Flytter du dit barn mellem to kommunale/selvejende dagtilbud, og det sker uden ophør, er der ingen opsigelsesfrist. Udmeldelse sker automatisk fra det dagtilbud, barnet går i, dagen før optagelsesdatoen i nyt dagtilbud.

Ved overflytning mellem kommunal/selvejende dagtilbud til en privatinstitution/privat pasningsordning, gælder de almindelige regler for udmeldelse. 1 måneds varsel fra en vilkårlig dato.

Skifter dit barn fra en privatinstitution/privat pasningsordning, skal du være opmærksom på at opsigelsesfristen, ofte er forskellig fra Esbjerg kommunes opsigelsesfrist. Dette kan have betydning for hvornår dit barn kan optages i det nye dagtilbud, da du kun kan få tilskud til én plads ad gangen.

Fra dagtilbud til skole

Automatisk udmeldelse

Når dit barn skal i skole, udmeldes det automatisk den 31. juli. 

Du skal derfor kun foretage dig noget, hvis du ønsker at melde dit barn ud tidligere.