Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Udflytterbaser

Nogle kommunale daginstitutioner har en udflytterbase i et af naturområderne i nærheden af Esbjerg by, i Østskoven eller i Marbæk Plantage.

En mindre gruppe børn kører med medarbejdere fra daginstitutionen ud til den tilknyttede udflytterbase, hvor natur og udeliv er omdrejningspunkt for hverdagen. Der er fokus på, at børnene oplever glæden ved at være i naturen, udvikler respekt for naturen og at de får et grundlæggende naturkendskab.

Børnegruppen er i udflytterbasen i en afgrænset periode, så daginstitutionens børn på skift får mulighed for at komme i udflytterbasen. Børnene møder ind i daginstitutionen og transporteres til udflytterbasen med daginstitutionens bus eller bus fra vognmand.

Ved indskrivning i en daginstitution, der har tilknyttet en udflytterbase gøres alle forældre opmærksom på, at de siger ja til, at barnet kommer med i turnus til udflytterbasen, fra barnet er ca. 3 år.

Det fremgår af de enkelte daginstitutioners hjemmesider, om de har udflytterbaser.

Information om aflevering og afhentning

Ved indskrivning i en daginstitution, der har tilknyttet en udflytterbase gøres alle forældre opmærksom på, at de siger ja til, at barnet kommer med i turnus til udflytterbasen, fra barnet er ca. 3 år.

Institutionen kører i Dagtilbuds egen bus eller med privat vognmand til udflytterbase.

Når barnet er i udflytterbase er barnet ikke i institutionen i tidsrummet ca. kl. 9.00 – 15.00. (Nogle institutioner kører ikke ud om fredagen.)

Forældre kan aftale aflevering/afhentning i udflytterbase med institutionen, hvis der er behov for dette.

Alle forældre får besked en måned før barnet skal med ud i udflytterbase.

Når barnet er i udflyttergruppe skal barnet være i institutionen til busafgang med mindre andet er aftalt.

I særlige tilfælde ved eksempelvis lægebesøg eller andet kan det aftales med institutionen, at barnet kan blive i institutionen i stedet for at køre med til udflytterbase.