Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Børnepasning

Alle børn mellem 0 og 6 år kan få en plads i et dagtilbud. Det kan være i dagpleje, en aldersintegreret institution eller i en børnehave.

Skriv dit barn på venteliste

Hvis du gerne vil have dit barn passet i dagpleje eller daginstitution, anbefaler vi, at du skriver barnet på ventelisten, så snart du ved, hvornår du skal bruge en plads. Pladserne tildeles nemlig ud fra, hvor længe barnet har været på venteliste.

Læs mere om de forskellige pasningsmuligheder, så du kan vælge det helt rigtige til dit barn.

Dagplejen

Pasning af børn under tre år

Hvis du vælger dagplejen, så bliver dit barn passet hjemme hos en dagplejer sammen med en lille gruppe andre børn.

Dagplejens særlige kendetegn er det nære, hjemlige miljø, hvor dit barn er sammen med den samme voksne hver dag.

Børn, der går i dagpleje, får fuld forplejning, og det er inkluderet i forældrebetalingen.

Daginstitutioner

Du kan vælge mellem to typer institutioner uanset om du vælger en kommunal eller en selvejende institution:

  • Aldersintegreret institution, hvor der både er børn i vuggestue- og børnehavealder
  • Børnehave for 3 - 6 årige

Deltidspladser
Hvis du er på orlov, har du mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer pr. uge.

Privat pasning

Forskellige typer privat pasning

Du kan vælge mellem:

  • En privat institution
  • Privat pasning
  • Tilskud til pasning af dit eget barn

Hvis du ønsker at benytte en privat institution eller privat pasning, skal du henvende dig direkte til stedet.

Særlige tilbud

Kombinationstilbud
I kan måske få glæde af et kombinationstilbud, hvis I på grund af  jeres arbejdstider har behov for at få jeres barn passet om aftenen, om natten eller i weekenderne.

Særligt for børn i udsatte boligområder
1-årige børn, der ikke passes i en daginstitution eller hos en dagplejer, bliver meldt ind i Vognsbøl Børnehus.

Tjek om du er berettiget til tilskud

Find ud af om du selv skal gøre noget

Nogle tilskud fratrækkes automatisk, men andre skal du selv søge. Få svar på, om du kan få økonomisk tilskud og find ud af, om du selv skal huske at søge, eller om du får tilskuddet automatisk.

Søskendetilskud fratrækkes automatisk
Tilskuddet trækkes fra din betaling, så du betaler du for den dyreste plads, og derefter får 50% rabat på de resterende pladser.