|
Nyhedsbrev - november 2025
Så er vi nået til november og forberedelserne til julemåneden er i gang.
Mangler du mandelgaven eller julegaven til bogelskeren, kan du kigge forbi hos os. Vi har samlet ikke mindre end 60 lokalhistoriske bøger, som vi sælger i 12 forskellige bogpakker - alle til kun 100 kr. pr. stk.
Esbjerg-kalenderen 2026 er på gaden i et nyt, frisk design - samme format, men med mulighed for at skrive noter og fødselsdage ind i kalenderen.
I nyhedsbrevet kan du også læse årets sidste udgave af bladet ArkivNyt, hvor du bl.a. kan læse om juleudstilling i Esbjerg i 1960'erne.
I hele julemåneden har vi kaffe på kanden og brune kager, så kig ind hos os, hvor du kan se dig omkring på læsesalen og nyde en stille stund med en kop kaffe og en småkage.
Billedet er fra Sædding Centret i 1978, hvor centrets bager sørgede for dejen, som små og store kastede sig over med stor koncentration.
Foto: Jørgen Juhl. EBA 129736-032.
Du kan se flere billeder fra samme begivenhed i EBA Mediearkiv.
Gå på opdagelse i EBA Mediearkiv, hvor vi har næsten 150.000 digitaliserede billeder
|