Esbjerg Kommune logo
 
Nyhedsbrev fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv, maj 2026
 
Image
Esbjergs vilde 90'ere og vandringer i Gravlunden

Kære alle

Hermed - lidt forsinket - arkivets nyhedsbrev for maj.

Kan du huske, hvad der skete i Esbjerg i 1990'erne? Hvis ikke, har du mulighed for at få genopfrisket din hukommelse, når vi tager dig med på en tidsrejse med billeder fra vores samling. Foredraget er i aften, og der er få ledige billetter.

Hen over sommeren tilbyder vi vandringer i Gravlunden med overskriften "Med guide på krigskirkegården". Der vil senere komme info om øvrige sommerbyvandringer.

Køb billet til de enkelte aktiviteter via Place2Book eller på læsesalen i åbningstiden tirsdag-torsdag kl. 10-16.
Bemærk: Vi holder lukket på læsesalen i uge 28, 29 og 30.

Billedet viser skulpturgruppen Mennesket ved Havet, også kaldet De fire hvide mænd.
Skulpturgruppen blev opført i 1995. 
Foto: Torben Meyer EBA, Q28537.

Tirsdag den 2. juni kl. 19: Esbjergs vilde 90'ere!

Kan du huske, hvad der skete i Esbjerg i de vilde 90'ere?
Hvis ikke, så tag med arkivet på en tidsrejse og oplev det vilde årti med masser af gode fotos fra arkivets samling.

Så kan du selv huske tiden, eller vil du måske vide, om Esbjerg var så vild en by, som dine forældre husker, så kig forbi og tag med på rejsen.

Vi skal en tur i Byparken, til stranden i Sædding, til koncerter - både indendørs og udendørs, en tur i svømmehal og naturligvis ud at køre med bus.

Entré: 90 kr + billetgebyr

Billedet viser Torvet, november 1991. Der gik endnu et par år før parkeringspladserne blev fjernet.
Foto: EBA 92911-410.


Køb billet her
Image
Image
Med guide på krigskirkegården

Flere gange i løbet af sommeren kan du komme "Med guide på krigskirkegården".

Fovrfeld Gravlund er med de mange krigsgrave fra 2. Verdenskrig unik. Det er den største kirkegård for allierede flyvere i Skandinavien og en af de største for tyske soldater i Danmark.

Historikerne Søren Kjær Rasmussen og Ida Larsen tager dig med på en guidet tur på kirkegården, hvor du kan få nogle af de spændende og fascinerende historier den gemmer på.

Turene begynder alle kl. 19.00 og varer ca. 1½ time. Du kan tage med på en tur:

  • Tirsdag den 16. juni
  • Onsdag den 22. juli (på engelsk)
  • Torsdag den 13. august
  • Torsdag den 27. august
  • Tirsdag den 8. september

Billetpris: 120 kr. + billetgebyr.


Køb billet her
 
 

Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Torvegade 47
6700  Esbjerg

Hjemmeside

Afmeld nyhedsbrev
 
 
 
 
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Afmeld nyhedsbrev