Esbjerg Kommune logo
 
Nyhedsbrev fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv, juli 2026
 
Image
Nyhedsbrev fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv, juli 2026

Kære modtagere af arkivets nyhedsbrev

Mens det danske sommervejr mest indbyder til indendørs aktiviteter, kan I bruge tiden til at se på de mange aktiviteter, vi tilbyder i løbet af sensommeren og efteråret.

Her i juli måned tilbyder vi en vandring på engelsk i Fovrfeld Gravlund med de mange krigsgrave fra 2. Verdenskrig. Vandringen gentages på dansk den 13. og 27. august, samt den 8. september.

I august tager vi også hul på sommerens byvandringer med følgende emner:

  • 04.08.26 kl. 14.00: Esbjerg som nybyggerby
  • 11.08.26 kl. 14.00: Esbjerg under 2. Verdenskrig
  • 05.09.26 kl. 13.00: Esbjerg-kvinder

I efteråret har vi naturligvis også fastlagt datoen for den nostalgiske billedaften, som denne gang har fået overskriften Summer of '69. På billedet ses beatgruppen Fresh Boiled, som havde godt gang i karrieren i 1969.

Vi har også en række spændende foredrag klar, som I allerede nu kan sikre jer billetter til. Følg med på vores hjemmeside, hvor I også kan købe billetter.

Billetsalg via Place2Book eller på læsesalen i åbningstiden tirsdag-onsdag-torsdag kl. 10-16. Bemærk dog, at vi holder sommerferielukket i uge 28, 29 og 30.

God sommer.

Læs mere og køb billet her
Image
Sommerferiens offentlige byvandringer

Du kan nu købe billetter til sommerens byvandringer.

I byvandringerne hen over sommeren kan deltagerne komme helt tæt på byens historie. Det sker, når Esbjerg Byhistoriske Arkiv holder sommerbyvandringer, der både viser de kendte og mindre kendte sider af historien. Følg i fodsporene på Esbjergs første indbyggere, få historien om, hvorfor besættelsen var særlig dramatisk i Esbjerg, og tag med på en tur, hvor der fortælles om Esbjergs kendte og mindre kendte kvindeskæbner, som kom med til at forme byen.

Billetpris: 95 kr. + billetgebyr

 


Køb billet her
Tirsdag den 22. september
kl. 19-21
Billedaften
Summer of '69

Tag med til endnu en hyggelig billedaften på Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor vi fortsætter gennemgangen af pressefotograf Tonny Sørensens billeder for Vestjysk Aktuelt. Denne gang er vi nået til sommeren 1969 – eller Summer of ’69, som sangen så passende hedder. Gennem fotografierne genoplever vi hverdag, begivenheder, byliv og mennesker i Esbjerg på tærsklen til 1970’erne. Som altid er der mulighed for at bidrage med egne minder, historier og lokale detaljer, der kan kaste nyt lys over billederne og tiden, de skildrer. Vel mødt til en aften i nostalgien og lokalhistoriens tegn.

Entré: 65 kr + billetgebyr

Billedet er fra den orientalsk-præget danserestaurant med navnet "Aladdin Club", som blev indrettet på 1. sal over restaurant Den Gyldne Fasan. Der var plads til 120 siddende gæster, og lamper fra Persien, røgelskar fra Indien gav en særpræget, orientalsk stemning. Her er det discjockeyen, der giver rytmiske impulser til et lysanlæg over dansegulvet.
Foto: Tonny Sørensen, EBA 67948-060.


Køb billet her
Image
Image
Ferietip: Gå på opdagelse i vores billedsamling

Ved du, at du har adgang til at se mere end 140.000 digitaliserede billeder, videoer og lydoptagelser fra Esbjerg og Ribe hjemme fra din computer?

Du kan finde billederne i EBA Mediearkiv. 

Tips til søgningen:

Søger du efter EfB, kan du gøre følgende:
Når søgefeltet dukker op, skriver du fx *EfB* [husk stjernen for den afgrænser din søgning], og der bliver vist 792 billeder. Du kan også søge på andet, fx personnavne eller stednavne. 

God fornøjelse.


Gå til EBA Mediearkiv
 
 

Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Torvegade 47
6700  Esbjerg

Hjemmeside

Afmeld nyhedsbrev
 
 
 
 
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Afmeld nyhedsbrev